Brydebjerggård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Brydebjerggård

Brydebjerggård ca. 1920.
Brydebjerggård matr. 3a, Åstofte, Asnæs sogn, 50 tdr. land.

Heraf ager 49, bakker, have og gårdsplads 1.

Der holdes 16 køer, 10 stk. ungkvæg og kalve og 2 tyre af rød dansk race, 4 heste og 2 plage. Sidste år solgtes ca. 60 fedsvin.

Ejeren, Jens Madsen, er født i Åstofte 29. november 1858, og blev gift med Karen Sofie Madsen født i Asnæs.

Brydebjerggaard har sit navn efter en høj bakke, der ligger lige op ad gården.

Jens Madsen købte gården, der er en ren ejendom, af Niels Klausen, som havde arvet den efter sin far, Klaus Jacobsen. I dennes slægt har den været i mange led.

Hovebygningen er af granit med stråtag. Avlsbygningerne af dels granit, dels støbte mure, og alle med stråtag. Der er indlagt elektrisk lys og kraft.

Oprindelig var gården placeret på hjørnet af Åstoftevej og Dybedalsvej, men i 1940 brændte gården, og ejeren, Jens Madsen, genopbyggede gården på adressen Åstoftevej 69.

Kildehenvisning: Danske Gaarde bind 4, 1910-16 m.m. Foto: Odsherreds Lokalarkiv.--SOC 23. aug 2011, 17:12 (CEST)