Brogård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Brogård

Brogård matr. 18a m.fl., Lammefjorden, Fårevejle sogn, 57 tdr. land.

Heraf ager 48 ½, veje 1, græsningsjord med fold 6, have og gårdsplads 1½.

Der holdes 20 køer, 16 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 4 heste, 2 plage og 2 får. Sidste år solgtes ca. 65 fedsvin.

Thorvald Christensen, som overtog gården i 1902, er født i Brudager ved Svendborg 4. juli 1870, og blev gift med Ellen Andersen født i Dover sogn i Jylland 19. januar 1879.

Brogaard ligger ved kanalen ca. 1 km SV for byen og hører til Lammefjordsgårdene. Gården har sit navn af, at den ligger ved broen, der fører over kanalen.

Thorvald Christensen har købt gården af Nicolai Eriksen, der havde købt den af Jens Larsen, Skippinge, som for ca. 30 år siden købte en parcel på 16 tdr. land, og opførte hovedbygningen og den nordre længe. Nicolai Eriksen købte yderligere 20 tdr. land til, og Thorvald Christensen har købt resten. De 20 tdr. land ligger ca. 1½ km øst for gården.

Hovedbygningen er af grundmur med stråtag. Længerne er begge af støbte mure, henholdsvis med stråtag, og med tag af cementsten. Svinestalden og laden går ud mod øst med murede hvælvinger, jernbjælker og jerntag. Elektrisk lys og kraft er indlagt.

Kildehenvisning: Danske Gaarde bind 4, 1910-16.--SOC 24. aug 2011, 17:16 (CEST)