Asnæs Bordtennisklub

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Asnæs Bordtennisklub, Asnæs, Asnæs sogn, Odsherred.

1972 den 13. november på generalforsamlingen oplyste formanden, Henrik Jensen, at man havde solgt servemaskinen ("robotten"), der var blevet overflødig efter Børge Mogensen, Nykøbing Sjælland, havde meldt sig ind i klubben, og gav et nap med som træner. Han var ved Sjællandsmesterskaberne netop blevet nummer 3.

12. september 1974 var der generalforsamling hvor formanden, Jørgen Nielsen, trak sig som formand.

Kasserer Kjeld Madsen kunne fortælle, at regnskabet ballancerede med 54.000,00 kr. Han nævnte bankospillene havde givet et overskud på 5.000,00 kr.

Til bestyrelsen nyvalgtes Geert Ensted, Finn Sørensen og Claus Hansen i stedet for Erland Kyllingsø, Bjarne Jensen og Jørgen Nielsen.

Onsdag aften ville det afgøres på et konstituerende møde hvem den nye formand bliver.

Jens Jensen valgtes som repræsentant i 13-mands udvalget, og Børge Mogensen, Nykøbing Sjælland, lovede at ville tage sig af ungdomsafdelingen. Ligeledes havde han planer om at lave et klubblad.

I september 1975 ved generalforsamlingen forlod Børge Mogensen Asnæs Bordtennisklub for at være med til at starte en klub i Nykøbing Sjælland. Finn Sørensen havde lovet at overtage trænerarbejdet med ungdommen. Alle valg til bestyrelsen var genvalg.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 14. november 1972 - 13. september 1974 og 26. september 1975.--SOC 24. feb 2013, 11:17 (CET)