Asnæs Afholdsforening

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Asnæs Afholdsforening, Asnæs, Odsherred.

Asnæs Afholdsforening stiftedes den 22. september 1889 med 18 medlemmer.

Som første formand valgtes ved en stiftende generalforsamling den 12. oktober 1889 gårdejer Peter Andersen, Asnæs.

16. juli 1890 valgtes lærer Høberg, Høve, til formand.

24. juli 1892 valgtes Jørgen Hansen, Asnæs, til formand. På hans initiativ anskaffede foreningen en fane, og faneindvielsen fandt sted den 26. december 1898, som var af et grønt klæde med stjernen i midten omgivet af en lovkrans, hvorom stiftelsesdatoen står, samt Afholdsforeningens motto: "Med Gud for Hjem og Fædreland".

26. april 1900 valgtes parcellist Jens Madsen til formand.

24. marts 1901 valgtes skomager Karl Madsen til formand.

1905 valgtes gårdejer Niels Søndergård til formand, og det var også i 1905 at der foretoges den første landsindsamling til Redningshjem for Alkoholister. Indsamlingen indbragte i Asnæs sogn 226,00 kr.

1907 den 20. maj valgtes tømrer Svend O. Johannesen til formand.

1911 foretoges to kommuneafstemninger over beværterbevillingen til Asnæs Hotel. Den første fandt sted den 17. juni. Af de 850 vælgere afgaves 47 stemmer for og 299 imod bevillingen. Den anden foretoges den 27. november samme år, og der afgaves 185 stemmer for og 250 imod bevillingen.

1913 den 17. januar valgtes skomager Karl Madsen atter til formand.

1915 den 3. januar valgtes værkfører Chr. Andersen, Asnæs, til formand.

1916 den 31. januar valgtes cykelhandler Karl Madsen, Asnæs, atter til formand.

Medlemstallet i årene har været en del svingende i mange år fra ca. 80 til 100. For tiden (1918) 105.

I 1939 havde Asnæs Afholdsforening 31 medlemmer. Forening formand i 1939 var boghandler Harald Henriksen. Øvrige bestyrelsesmedlemmer i 1939 var husmand Carl Frederik Jensen, gårdejer Peter Jensen, centralbestyrer Carl Madsen, Ellen Madsen (f. 1864, gift med skomager Carl Madsen) og husmand Christian Sørensen.


Kilde: Odsherreds Afholdskreds 1893-1918.--SOC 18. sep 2011, 15:24 (CEST)

Kilde: Afholdsbevægelsen i Danmark, udg. 1939--Odswiki 23.2. 2012