Albert Andreasen
Skærslipper Albert Andreasen, Havnebyen, Sjællands Odde.
Han er født 1909 i Tuse.
En del år arbejdede han i Grønland, og da han kom hjem startede han en vognmandsforretning.
Senere arbejdede han ved de omrejsende cirkusser inden han slog sig ned som skærslipper.
Han kom en gang om året til Odden, men omkring 1970-73 blev han hængende.
Med fiskernes hjælp fik han sig et grundmuret redskabsskur, og forskellige hjalp med møbler og tæpper m.m.
Huslejen var en øl, som prompte blev afleveret til ejeren den 1. i hver måned.
En anden lokal skærslipper, "Bornholmeren", kom af og til og besøgte ham. De kunne aldrig enes, men her i 1975 er de begge gået bort, og skændes måske et andet sted.
Albert Andreasen døde lige før 1.ste januar 1976.
Han efterlader sig måske Danmarks ældste originale slibebør, med indbygget køkkenskab, sengeskab og meget mere.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 30. december 1975.--SOC 16. jun 2013, 15:04 (CEST)