Aksel Voight

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Aksel Voigt, sognerådsformand og gårdejer, Egebjerg, Egebjerg sogn, Odsherred.

Han er født 30. september 1889 i Rørby ved Kalundborg, men voksede op i Støvring i Jylland, hvor hans far var højskoleforstander, og senere da familien flyttede til Viby ved Århus, passede han landbruget, mens hans far var konsulent for FDB.

To vintre var Aksel Voight på Askov.

Han kom til Egebjerg 1913, efter at have været soldat, og blev gift med en datter af gårdejer Niels Nielsen, Stenbækgård, Glostrup.

Det unge par overtog straks gården, men svigerforældrene blev boende på gården.

Men Aksel Voights hustru døde allerede 1917 efter at have født deres anden søn.

Et par år senere giftede Aksel Voigt sig igen, og i det ægteskab er der fire børn.

Sønnen, Knud Voigt, overtog gården i 1962, så der nu var to generationer på gården.

I en meget lang årrække fra 1917 til 1956 var han i Egebjerg Menighedsråd.

Aksel Voigt blev valgt til Sognesparekassens Tilsynsråd 1916, og det var han medlem af til han fyldte 80 år.

Han blev medlem af Egebjerg sogneråd 1933 for Venstre. Her blev han kommunekasserer, og det var han i 10 år, da hvervet blev overtaget af Valdemar Madsen, "Valdemar Madsens gård".

1943 blev han i stedet valgt til sognerådsformand efter Hans Jensen, og det var han i 19 år.

Han fortsatte endnu en periode som menigt medlem før han trak sig ud.

Han var i bestyrelsen for NVE, og medlem af kapiteltakstnævnet m.m.

Han havde også en række mindre tillidshverv.

+

En datter blev gift med Holger Landbo, Annexgården, Nakke, der er søn af sognepræst Holger Landbo, Egebjerg kirke.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 23. september 1959 og 23. september 1964 og 26. september 1974.--SOC 18. feb 2013, 17:28 (CET)