Viggo Mortensen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Viggo Mortensen, tækkemand, Højby, Odsherred.

Han er født i Stenstrup 1903, og tjente ved landbruget som ung.

20. februar 1925 blev han gift med Augusta, der er nogle år ældre end ham, og født i Ellinge Kongepart. De lærte hinanden at kende da de tjente på to nabogårde i Gudmindrup.

Efter brylluppet fik Viggo Mortensen en fodermesterplads i Undløse, men kom derefter tilbage til hjemegnen, og arbejdede forskellige steder.

1927 fik parret en lille landejendom på Ellinge Lyng, men det gik ikke, så i 1932 måtte de give op.

Viggo Mortensen fik derefter job på Siddinge Fjordgård til 4.00 kr. om dagen, og fri bolig, men hustruen tjente lidt ekstra som malkepige.

Derefter blev han traktorfører på Birket, og de flyttede tilbage til Højby sogn, men så kom krigen 1940-45, og Viggo Mortensen begyndte at skære tørv, hvilket han gjorde i 11 vintre.

Lige efter krigen 1945 købte parret en ejendom i Øster Højby, hvor de boede indtil 1953, hvor de købte en villa på Nygårdsvej, som de siden skiftede ud med et ældre hus, som Viggo Mortensen omgående lagde stråtag på.

Til sidst blev han tækkemand, men faktisk var han mælkehandler i Højby, men tækkearbejdet tog mere og mere over, så til sidst havde han bestillinger et helt år frem i tiden.

1970 måtte Viggo Mortensen desværre stoppe med at tække af helbredsgrunde.

I ægteskabet er 4 børn, hvoraf en datter bor i Lumsås, og to sønner og en datter i Højby.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 17. februar 1975.--SOC 9. maj 2013, 18:58 (CEST)