Peter Andersen, Høve

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Bagermester Peter Andersen ca. 1930. - Foto: Søren Bay, Asnæs.
Peter Andersen, bagermester, Høve, Odsherred.

Han er født 8. september 1878 i Nyrup.

Han stod i lære i Tølløse.

1899 til 1902 arbejdede han som svend i Høve Brødfabrik.

Han blev gift med Anna, der er født 11. august 1882 i Høve.

Han købte i sine unge dage Høve Mølle og bageri, men skilte sig senere af med møllen.

1902 overtog han bageriet, der lå ved Høve Mølle.

Efterhånden som befolkningen ved Høve Strand mangedobledes i sommertiden, blev virksomheden for lille.

1924 byggede han et stort moderne bageri og brødfabrik på toppen af Høve Stræde.

I over 30 år var han medlem af bestyrelsen, og formand i flere år, for Odsherreds Bagermesterforening i hvilken han blev udnævnt til æresmedlem i 1946.

1929 til 1937 var han medlem af Asnæs sogneråd, heraf de sidste 2 år som sognerådsformand.

Han var medstifter af og i bestyrelsen for iscremefabrikken "Coba" i Høng.

Han var i tilsynsrådet for Asnæs Sogns Spare- og Lånekasse.

1947 forpagtede han virksomheden i Høve ud til en søn, som senere overtog bageriet.

Peter Andersen og hustruen flyttede derefter til Asnæs.

Derudover er i ægteskabet endnu en søn, der bor i Høve, en søn er forvalter på "Coba", samt en datter, der er gift med manufakturhandler A. Krabbe, Asnæs.

Peter Andersen 27. juli 1950.


Se også: Høve Brødfabrik.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 28. juli 1950. - Odsherred Tidende 4. september 1948.--SOC 3. mar 2018, 12:28 (CET)