Hans P. Hansen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Hans P. Hansen, parcelist, Østre Højby, Odsherred.

Han er født 1869 i Klint Strandvang, og kommer ud af en stor familie, så allerede som dreng kom han ud at tjene ved landbruget.

Da han blev gift fik han en ejendom med 14 tdr. land i østre Højby, og drev den i mange år.

Samtidig kørte han mælk til Højby Andelsmejeri.

Da alderen begyndte at gøre sig gældende, købte han en ejendom i Nyrup, som han og hustruen drev i en årrække.

Omkring 1943 lagde Hans P. Hansen op, og parret flyttede til Lindeallé 19 i Nykøbing Sjælland.

I ægteskabet er en datter, der er gift med Erik Nielsen, Torsbjerg, og 3 sønner, af hvilke en bor i Højby, og to i København.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 23. november 1953.--SOC 2. maj 2017, 18:52 (CEST)