Hans Andersen, Nr. Asmindrup
Hans Andersen, gårdejer, "Bakkely", Nr. Asmindrup, Odsherred.
Han er født 20. februar 1868.
I sine unge dage var han tjenestekarl hos snedker Ferdinand Larsen i Nykøbing Sjælland.
Senere var han hos mægler Hans Nielsen.
Så kom han i tjeneste hos gårdejer O. Henriksen, Nakke, hvor han traf sin kommende hustru.
Han var gift med Line, der er født 1859.
Ved giftemålet købte de et lille sted i Nakke.
1918 flyttede de til Hønsinge, hvor de boede 5 år.
I nogle år derefter havde de en landejendom i Svinninge.
Så byggede de "Bakkely" på vejen mellem stationsbyen og kirken.
Parret havde guldbryllup midt i 1940-erne.
I ægteskabet er en plejesøn, der bor i København.
Line Andersen døde 13. april 1949.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 16. april 1949. - Odsherred Tidende 17. februar 1948.--SOC 31. dec 2014, 13:13 (CET)