Hannibal Lund
Hannibal Lund, maler, Grønnehavestræde 1, Nykøbing Sjælland.
Han er født 9. maj 1875 i Viborg, hvor hans far var bagermester. Hans mor var fra Kristianssand i Norge, og parret traf hinanden da hans far arbejdede som svend i Norge. Hans bedstefar ledede toldvæsenet i Kristianssand.
Da Hannibal Lund var ni år flyttede familien til København, hvor både han og hans far fik arbejde på Jacob Marstrands Kiksefabrik. Hannibal Lund måtte dog lyve sig ældre, for kiksfabrikken ville ikke antage børn under 10 år.
Lønnen var 2 kr. om ugen, og arbejdstiden fra 6 morgen til 12, hvorefter han gik i skole fra 13 til 18.
1890 den 1. april kom han i lære som maler.
1894 den 1. april blev han svend.
Efter læretiden arbejdede han i København, men under strejken 1898 tog han midlertidig til Kalundborg, og året efter under den store lockout, tog han til Stockholm.
1917 kom han til malerfirmaet Peter Martin Christoffersen i Nykøbing Sjælland.
Han blev gift med Karen Marie, der er født 16. marts 1891.
11 år var han formand for Malernes Fagforening, Nykøbing Sj., og trak sig først tilbage 1945 da han fyldte 70 år.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 2. maj 1955 og 9. marts 1956.--SOC 9. okt 2016, 20:42 (CEST)