Gunnor Nielsen og Søn
Vognmandsfirmaet Gunnor Nielsen og Søn har et langt tilhørsforhold til Klint.
Firmaet blev grundlagt af Gunnor Nielsen (1915-2000) den 15. juli 1939. Han købte en Triangel 1936, og startede dermed sin vognmandsforretning.
Han startede med at køre varetur for firmaet Carl Jensen & Søn i Nykøbing Sjælland.
Den 24. september 1939 blev Gunnor gift med Else Mikkelsen, Klint, og i 1946 byggede de eget hus på Skovløbervej 2 i Klint.
Derefter kørte Gunnor for Knabstrup Teglværk, han kørte som den første i kommunen for denne med sneplov, under og efter Anden Verdenskrig kørte han tørv bl.a. for Asserbo Plantage i Nordsjælland til Amtssygehuset i Roskilde og meget, meget mere.
1964 startede yngste søn, Torben, i firmaet. Han blev medejer af firmaet 1980.
1967 købte Gunnor Nielsen den nedlagte Brugsforening på Troldhøjvej i Nyrup til garageplads.
1972 flyttede Torben og hans kone Birte ind i den gamle Brugs, og året efter købte de ejendommen af Gunnor.
Gunnor fejrede sit 60 års jubilæum den 15. juli 1989.
1. marts 2003 startede Torben og Birtes søn, Per, i firmaet. Han er udlært inden for lager- og transportområdet.
Else passede i alle årene frem til 2002 telefon og regnskaber.
Gunnor døde 2002.
Kilde: Uddrag af bogen om Klint udg. af Svend Erik Klint Jensen, som man har på Odsherred Bibliotek.--SOC 23. jan 2012, 15:34 (CET)