Dobbeltmordet i Højby kirke
Dobbeltmordet i Højby kirke
Der findes flere udlægninger af dette sagn, og hvilket der er det rigtige ved jeg ikke, men det her er meget detaljeret:
Der lå i Højbye i år 1200 måske 1240 to borge eller adelsgårde. Den ene lå uden for Højby, og her boede Ridder Ebbe med sine to døtre, Trunde og Signild. Ridder Ebbes borg bestod af et tårn og et par bygninger, det hele var småt, og mandskabet på gården var ringe, kun to svende var til at passe på de to døtre, når Ridder Ebbe var ude at rejse.
Den anden herregård lå inde i Højby (Holtegård), og her boede en moder sammen med sine to sønner, Bonde og Skammel. De to unge adelsmænd havde ikke det bedste ry, og deres ord og løfter stolede ingen på.
En dag besluttede de sig for at aflægge de to ungmøer et besøg. En sen aften, mens begge jomfruer sov, bankede de på porten, og blev ved list lukket ind.
Med støj og larm sprængte Bonde og Skammel sig ind i borggården, hvor de bandt deres heste. Hvor der før var tyst og stille, blev der nu larm af kamp og gråd. Før solen stod op, var de to riddere igen på deres heste, og red på den frosne vej tilbage til Højby. Tilbage stod de to voldtagne døtre. De sværgede på at få hævn, og de ventede på at deres fader skulle komme hjem fra rejsen.
Først hen på foråret vendte Ridder Ebbe hjem fra sin lange færd. Han red glad mod sin gård, men næppe var han kommet inden for de svære mure, før han mærkede sorgen. Grædende kom hans to døtre imod ham og fortalte hvad der var sket, og - at de selv ville tage hævn for den skam, der var overgået dem.
Julemessen i Højby kirke
Sommeren og efteråret gik. Ridder Ebbes døtre var blevet hårde af sorgen. De havde overstået deres barselsfærd og født 2 sønner. Nu forberedte de deres hævn. Sent juleaften ankom de til julemesse i Højby kirke. Forrest gik den yngste, stolt og blond, indhyllet i en lang kappe. Bag hende gik den ældre søster med bøjet hoved og skamfuldt udtryk i ansigtet. De trådte ind i kirken, dyppede deres fingre i vievandet, og gik sammen op ad kirkegulvet. De havde hver især skjult en daggert under deres kappe. Den ene søster - Signild - stillede sig ved trappen op til alteret. Den anden søster - Trunde - gik lidt senere under messen tilbage til mændnes indgangsdør.
Blodet flød
De to unge mænd, Bonde og Skammel, knælede sammen med deres mor i bøn foran trappen op til alteret. Pludselig kastede Bonde begge arme ud til siden og bankede ansigtet mod gulvet. Håndtaget af Signilds daggert sad i ryggen på ham. Den unge mands mor sprang frem og forsøgte fortvivlet, men forgæves, at redde sin søn. Bonde var død på stedet.
Skammel flygtede ned til kirkens indgang, men her lynede Trundes daggert i luften og flængede hans hals.
Alle i kirken var lammede af forfærdelse. Trunde slap sin daggert og lod den ligge på kirkegulvet midt i blodpølen. Sammen gik de to søstre ud af kirken. På grund af det skrånende gulv flød de to mænds blod sammen mellem indgangsdørerne til kirken.
Kirken lyses i band
Klokken ringede ikke mere til messe i Højby kirke, dens gulv var farvet rødt af de myrdedes blod. Blodet lod sig ikke vaske af, og Pavens hårde straf over kirken, der så skændigt var blevet vanhelliget, var en bandlysning af kirken i 50 år. Der blev ikke prædiket og holdt messe i kirken, og ingen dåb eller begravelser foregik, og klokkerne var tavse.
Syv vintre skulle der gå, inden det lykkedes Ridder Ebbe at opnå aflad, som sluttede kirkens bandlysning. På en gammel, nu desværre forsvunden, altertavle kunne man se Ridder Ebbe og døtrene knæle for Paven med afladsbrevet i deres foldede hænder.
Historie eller sagn?
Det er sandsynligvis en ægte historisk begivenhed og ikke kun et sagn, der danner baggrund for fortællingen om dobbeltmordet. Ridder Ebbe var formentlig af Skjalm Hvides slægt, og der findes den dag i dag rester af hans gård. Borren, som er et gammelt borganlæg tillægges også i sagnfortællinger og folkeviser, at det skulle have foregåether i Højby, og her er nævnt Ridder Ebbe (Sunesøn) fra Hvideslægten. Dertil kommer, at i begyndelsen af 1240-erne henvender Anders Erlandsen sig til Paven i Rom for at få en garanti for, at hans jord, der grænser op til kirken, ikke er bandlyst. Garantien får han i et brev fra Paven år 1243. Brevet eksisterer stadig, og er en vigtig dokumentation for, at et drama virkeligt har fundet sted i Højby kirke. Hvorfor skulle Anders Erlandsen anmode Paven om garanti, hvis ikke der har været tale om en bandlysning af området ved Højby kirke?
Se også Ebbesborg og Jomfruborg.
Kildemateriale: Kirken på højen udg. af Menighedsrådet i Højby. Gyldendals åbne encyklopædi.--SOC 12. aug 2011, 18:06 (CEST)
