Asnæs Sogns Spare- og Lånekasse

Fra odswiki
Version fra 11. jan 2012, 19:34 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Sparekassen lå på Toftegårdsvej 4, Asnæs. Nr. 4 på Toftegårdsvej blev 1918 købt af gårdejer Jens Nielsen, tidligere gården "Akhøj" i Tolsager. Han har antagelig ...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Sparekassen lå på Toftegårdsvej 4, Asnæs.

Nr. 4 på Toftegårdsvej blev 1918 købt af gårdejer Jens Nielsen, tidligere gården "Akhøj" i Tolsager. Han har antagelig bygget huset.

Asnæs Sogns Spare- og Lånekasse havde kontor hos Jens nIelsen, hvor der var åbent to gange om ugen fra kl. 14 til 16.

Sparekassen blev stiftet i 1868, og er altid blevet betjent af en leder eller direktør og to bestyrelsesmedlemmer.

I mange år var gårdejer H. P. Hansen, Bobjerggård, direktør, og hvis man ville have et lån, spurgte man ham, og så gik der en uges tid før man fik svar.

1937 købte sparekassen ejendommen, Toftegårdsvej 2, Asnæs.

Den var bygget 1905 af slagter Laurits Sørensen, der havde slagterforretning her, indtil han døde i 1921.

Hans enke blev boende i huset indtil slagtermester Valdemar Hjort ca. 1924 flyttede ind og genopbyggede slagterforretningen.

Efter at Hjort rejste fra Asnæs 1937 har der været flere slagtermestre i ejendommen.


Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996.--SOC 11. jan 2012, 19:34 (CET)