Anton Petersen, Hølkerup
Anton Petersen, gårdejer, Stokkebjerggård, Hølkerup, Odsherred.
Han er født 11. marts 1889, som søn af Jacob Peter Petersen der overtog Damsbjerggård 1906.
Som ung kom han på landbrugsskole.
Han blev gift 25. marts 1914 med Anna Margrethe Andersen, der er født 1889.
Samtidig overtog han hustruens ejendom, Stokkebjerggård i Egebjerg sogn.
1951 overdrog han gården til sønnen Hans Ulrik Petersen.
I ægteskabet er 7 børn, og foruden nævnte søn, bor sønnen vaskeriejer Poul Ulrik, Kildestræde, og købmand Karl Ulrik, og en datter i Nykøbing Sjælland, en datter har en viktualieforretning i Holbæk, en datter bor ved Vordingborg, og en datter bor i Grønland.
I nogle år drev hustruen et Sommerpensionat Stokkebjerggård.
Anton Petersen og hustru flyttede til "Bavaria" i Lestrup, hvor hustruen døde 1½ år efter flytningen.
+
En bror til Anton Petersen er pastor Axel Petersen, Gørding. Han er født på Damsbjerggård.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 25. november 1949 og 7. marts 1959. - Vibeke Petersen, Nykøbing Sj. 2020.--SOC 11. sep 2015, 12:31 (CEST)