Chr. L. Frank

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Chr. L. Frank, fabrikant, Sjællands Odde.

Han er født 1896 i Sønderjylland.

Som ung blev han tysk student.

Under 1. Verdenskrig var han tysk soldat.

1933 kom han til Sjællands Odde, hvor han begyndte at arbejde med forskelligt.

Han byggede også et par huse, som han siden solgte.

I nogle år fabrikerede han formbrændsel.

+

Han havde en tørvebriketfabrik ved Holmstrup bestående af et stort halmskur og nogle maskiner.

1945 den 31. marts lørdag aften nedbrændte fabrikken i en stærk blæst.

Heldigvis kom vinden fra en retning så der ikke var fare for såvel Alfred Christensens gård som for nabogården, der ejes af gårdejer Fredlev Petersen.

Gnister føg ind over Christensens ejendom, heldigvis uden at tænde, men for en sikkerheds skyld havde man rejst stiger op til stråtaget, ligesom man stod parat med vandspande i tilfælde af, at der gik ild i taget.

Der brændte foruden halmskuret to elektromotorer, hvoraf den ene muligvis kunne repareres, samt nogle tørvemaskiner og en briketpresse.

Ilden menes påsat. Der har ikke været arbejdet med maskinerne siden Fastelavn, så der er ikke tale om kortslutning. Det sidste par læs briketter var nyligt afhentet, og der var ikke mere savsmuld i Skuret.

+

Han tog meget del i foreningslivet, og blev særlig kendt som forfatter af sange og lokale revyer, som han selv instruerede og spillede med i.

1950 flyttede han til Lumsås, hvor han fabrikerede og forhandlede papirvarer.

Hans hustru blev bestyrer omkring 1959 på De gamles Hjem på Sjællands Odde.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 3. juli 1961. - Odsherred Tidende 3. april 1945.---SOC 25. december 2019, 14:36 (CET).