H. P. Hansen, branddirektør

Fra odswiki
Version fra 4. dec 2018, 17:01 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

H. P. Hansen, bygmester og branddirektør, Vesterbro 45, Nykøbing Sjælland.

Han er født 26. juni 1879. som søn af tømrer Kr. Hansen i Svinninge udenherreds.

Han fik en grundig håndværksmæssig uddannelse.

1901 nedsatte han sig i Svinninge som gårdejer, og med en betydelig bygmestervirksomhed da han fik en uddannelse som bygningskonstruktør.

1912 oprettede han Svinninge elektricitetsværk og senere brandvæsenet.

Han blev medlem af sognerådet i Svinninge, og havde indtil et par og tyve tillidshverv.

Han blev bestyrelsesmedlem i Holbæk Amts Bygningshåndværkerforening.

Han blev medlem af Hjembæk-Svinninge sogneråd.

Indenfor Den Almindelige Brandforsikring avancerede han fra vurderingsmand til repræsentant, og i 1928 blev han branddirektør for Odsherreds-kredsen.

Det bevirkede han 1928 flyttede til Vesterbro 45 i Nykøbing Sjælland.

En årrække var han medlem af husmandskommissionen for Holbæk Amt.

1948 nedlagde han sit hverv som branddirektør.

I ægteskabet er to døtre, hvoraf den ene bor i USA, og den anden bor på Ringsted-egnen, mens en søn bor i København.

H. P. Hansen døde 31. januar 1961.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 19. juni 1958 og 1. februar 1961. - Odsherred Tidende 24. juni 1948.--SOC 28. mar 2015, 12:42 (CET)