Them Kjær Petersen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Them Kjær Petersen, parcellist og vognmand, "Kildegården", Algade 53, Nykøbing Sjælland.

Han er født 12. marts 1888 i Jylland i Fevling mellem Horsens og Silkeborg, hvor hans far var proprietær i Brædstrup i Jylland.

Som ung lærte han under Det kgl. Landhusholdningsselskab.

Efter brylluppet 1911 med Johanne boede parret de første år af ægteskabet i Jylland, hvor de drev en større gård.

Johanne Kjær-Petersen er født 18. september 1887 som præstedatter fra Jylland.

Derefter var han forpagter og forvalter nogle steder i Jylland.

Efter 1. Verdenskrig flyttede parret til Sjælland, hvor de fik et par gårde forskellige steder, bl.a. ved Masnedsund.

I 4 år havde han Tranbjerggård ved Føllenslev.

Derefter havde han lige så længe Rørvangsgården ved Holbæk.

Derefter var han 4 år i Højby.

1932 kom parret til Nykøbing Sjælland, og bosatte sig Algade 53, hvorfra han drev en vognmandsforretning, mest med dagrenovation.

Underbesættelsen 1940-45 meldte han sig - trods sin ret unge alder - i modstandsbevægelsens rækker, og han var en af de ivrigste deltagere i de ekspeditioner, frihedskæmperne var ude på.

Først i 1960-erne overdrog han forretningen til sønnen Børge Kjær Petersen.

Johanne Kjær-Petersen har været i bestyrelsen for Nykøbing Sj. Husholdningsforening

Hun var i 12 år medlem af menighedsrådet.

Them Kjær Petersen døde 1970.

Johanne Kjær Petersen døde 5. januar 1981.

I ægteskabet er 6 børn af hvilke 2 bor i Nykøbing Sjælland, 2 i København, 1 i Amerika, og 1 i Canada.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 5. marts 1963 og 9. september 1967 og 5. januar 1981. - Odsherred Tidende 11. marts 1948.--SOC 10. sep 2014, 15:20 (CEST)