Stavnsbåndstiden i Odsherred

Stavnsbåndstiden i Odsherred.

I stavnsbåndstiden ville de unge karle ikke ret godt være soldater, og derfor rømte en del af dem når tjenestetiden var inde.

Af gamle papirer fremgår det, at Arts og Skippinge Herredsret har behandlet en lang række sager om sådanne rømninger.

1760 den 23. februar erklærede to enstemmige vidner, at indstævnte Jens Johansen, der var barnefødt i Algestrup gods i Hagerup by, og nu var 20 eller 21 år gammel, allehelgensdag var rømmet fra tjeneste hos smed Rasmus Mortensen i Rumperup. Dommen kom til at lyde på, at han skulle indfinde sig på det sted han var rømt fra, og siden være til Egemarkes og Alkerups tjeneste, for der at efterkomme sin pligt.

1766 den 7. juni overgik der reservemand Jens Hansen en hårdere dom. Han var undveget fra Benzonlunds gods, havde taget alle sine klæder med, og han var rømt 5 gange tidliger. Foruden til pågribelse og tilbageføring dømtes han til at arbejde i jern i den nærmeste fæstning, og efter udstået straf indfinde sig på Benzorlund.

Inden sådanne sager kom til domsfældelse, blev de bortrømte efterlyst efter alle kunstens regler, men på sådanne måder, at de ikke havde megen virkning. Radioen var jo ikke opfundet dengang. Først blev lysningen læst 3 gange for Arts og Skippinge Herredsret. Siden blev de 3-4 gange med måneders mellemrum læst fra kirkernes prædikestole.

1776 blev hele 5 karle efterlyst og de blev alle idømt fængsel på vand og brød i 14 dage, hvorefter de skulle være de respektive godser til al den tjeneste, som lov og forordning påbød. Nogle skulle tillige betale erstatninger og omkostninger.

Kun i de færreste tilfælde ved man hvad blev af de rømningsmænd.

Men i et tilfælde ved man hvad der er blevet af en ung mands, Ole Madsen, som hørte til Kalundborg Ladegårds gods hvorfra han rømte 1770.

1771 den 21. september blev han dømt til at vende tilbage til godset.

Han var imidlertid flygtet til København, hvor han i 1½ år ernærede sig som daglejer.

Så var han 2 år i Hjortespring 2 mil fra København.

Senere var han daglejer i Kongens Plantage i Sønderød.

I al den tid havde han ikke været til alters. Dog betalte han hvert sted sin ekstraskat, som blev opkrævet af sognefogederne. Han havde intet pas, men brugte dog sit sædvanlige navn.

Siden flygtede han til Allerumme sogn i Skåne, hvor han tjente et sted i et halvt år. her fortælles det, var han ved fremmedes hjælp 6 gange til alters.

Derefter vendte han med båd tilbage til Sjælland, og ved Mikkelsdagtid 1777 fik han tjeneste hos smed Svend Hansen i Hornbæk.

Noget før jul blev han afhentet og ført tilbage til Kalundborg Ladegårds gods.

21. september 1777 blev den oprindelig dom stadfæstet, og han blev dømt til at betale de med hans opbringelse forbundne omkostninger 14 rdl. 1 sk., samtidig dømtes han til at betale 4 rdl. i omkostninger.

Kilde: Uddrag af en artikel af Rasmus Nielsen i Holbæk Amts Venstreblad 21. maj 1949. - Oprettet af SOC 16. august 2018.