Halte-Niels

Fra odswiki
Version fra 4. jan 2018, 14:53 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

"Halte- Niels" levede i Nykøbing Sjælland sidst i 1800-tallet.

Han havde sin helt specielle måde at tigge på.

Han lagde sig gerne på Skovstien, og når så en Nykøbingborger kom promenerende med sin familie eller bekendte, begyndte Niels højt hørligt at mumle: Mon han gi`r noget i dag til en gammel mand som mig.

Og gik vedkommende forbi uden at give noget, sagde Niels: Åh, Herregud, det fattige skrog, han har vel heller ikke råd til det.

Denne salut gjorde sin virkning, næste gang skulle denne borger nok huske at kaste en skilling til Niels for ikke at blive generet.

Og Niels var da altid diplomat, han sagde meget høfligt: Tak gode herre, det er da godt, der er gode mennesker til endnu.


Kilde: Gadens originaler i det gamle Nykøbing af Sophus Jensen.--SOC 3. jan 2012, 00:33 (CET)