Slettekærgård
Slettekærgård, Nørrevang pr. Rørvig, matr. nr. 20a.
Gården ejes af Laurits Sofus Jensen, der er født på gården 16. november 1880 og overtog den af forældrene Marie og Peter Jensen i 1911.
Han er gift med Anna Jensen født i Øster Lyng ved Nykøbing Sjælland 14. august 1891 som datter af Kristine og Jens Jensen.
Gården er udflyttet fra Rørvig i 1854, og dens bygninger er opført samme år. Laden er nybygget 1925. Svinehuset er opført 1890, materialhus i 1905 og møllehuset i 1912. Møllen blev nedlagt 1945 og solgt til Richard Petersen, Østervang. Bygningerne er iøvrigt undergået en del forandringer i tidens løb.
Der frasolgtes 8 tdr. land i 1943 til strandgrunde, hvorefter arealet udgør 42 tdr. land opdyrket jord og 2 tdr. land hede og mose.
Besætningen er på 3 heste og 1 plag af belgisk race samt 11 malkekøer og 7 ungkreaturer af R.D.M., og endvidere 6 svin.
Gården her elektrisk lys og kraft og eget vandværk.
Laurits Sofus Jensen var på Dalum Landbrugsskole 1907, og har været medlem af sognerådet og i bestyrelsen for Mejeriet siden 1941.
Gården er i slægtens eje i 4. led.
Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947.--SOC 24. nov 2011, 13:30 (CET)