Lumsås
Billedet er et postkort med udsigt ned over byen med kirken i baggrunden.
Gården med den hvide længe midt i billedet er den gamle sognefogedgård "Damgård", Oddenvej 89, hvor Niels Jensen i sin tid boede. Senere har Arne Stigkær boet på gården.
Til venstre ved vejen ligger Lumsås Brugsforening og derefter Købmandsforretningen.
Bagest til højre ses præsteboligen.
Fotograf: Poul Helms, Nykøbing Sjælland.
Lumsås blev i gamle tider skrevet Lumbsaas, (1231 Lumsas), Lumbs ås, og navnet kommer sandsynligvis fra mandenavnet Lumbr og ås, er der flere der påstår, men man ved det ikke rigtigt.
Sognet har fået sit navn efter dets største by, Højby, der nævnes 1277 som Høghby, men menes at stamme fra 1000-tallet, dvs. fra vikingetiden, og jævnaldrende må Lumsås være. Navnet er dannet af egennavnet Lum og den ås (bakkedrag), hvorpå byen ligger, altså "Lums bakkedrag".
Byen har en høj beliggenhed, og 1832 var der 16 bøndergårde, 17 huse med jord, 9 huse uden jord og en stubmølle (Lumsås Mølle), som ligger så højt, at man kan se den 5 a 6 mil borte.
Byen havde en skole, som 1832 beskrives som en ny og god bygning med have, 5 tdr. land jord, og 80 skolebørn.
Indtil 1960 var sognefogeden Christiansen, der døde.
1960 den 3. august er gårdejer Aksel Hansen udnævnt til nu sognefoged.
Se også: Lumsås by ca. 1908.
Se også: Oddenvej 170 ca. 1910.
Se også: Lumsås set fra Stenstrupvej 1918.
Se også: Lumsås ca. 1920.
Se også: Lumsås i 1930-erne.
Se også: Lumsås Nordstrand i 1930-erne.
Se også: Lumsås set fra Stenstrupvej 1940-45.
Kilde: Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832. - Litteratur: Bent Jørgensen, Dansk stednavneleksikon, Øerne øst for Storebælt, Gyldendal 1981 samlet af Christian Larsen i Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2 - 1996. - Holbæk Amts Venstreblad 3. august 1960. - Odsherreds Tidende 7. oktober 1975.--SOC 3. maj 2012, 00:06 (CEST)
