Svendstedgård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Svendstedgård 1912. – Billedet er af Svendstedgård, der senere kom til at hedde ”Kausgården”. - Gården var på daværende tidspunkt 75 år gammel. - Fotograf: Ukendt.
Svendstedgård, Ulstrup, Vig sogn, Odsherred, matr. nr. 1a.

Gården har indkørsel fra vejen mellem Egebjerg og Vig, og ligger med en afstand til Nykøbing Sjælland på 9 km og Vig station på 3 km.

Gården ejes af Ole Sørensen der overtog ejendommen efter sin far Morten Andersen, der i 1877 havde købt den af Niels Jensen.

Samlet areal på 32 hektar, deraf ager 30, skov og mose 1, have og gårdsplads 1.

Ejendomsskyld 76.500,00 kr. - Jordværdi 39.500,00 kr. - Brandassurance for bygninger 54.700,00 kr.

En stakhjelm er tækket med pap. Iøvrigt er bygningerne af grundmur. Stuehuset med skiffertag, avlsbygningerne med stråtag.

+

Gården ejes derefter af Jens Christian Nielsen født 1. april 1908 som søn af Anna og Laurits Nielsen, der bor i Gislinge.

Han er gift med Karen Margrethe Nielsen, der er født på gården 4. marts 1912 som datter af Anna og Niels Andersen.

Gården har været i slægtens eje gennem tre generationer, og Nielsen overtog den 1942, efter at have bestyret den siden 1937.

Arealet er på 57 tdr. land, men der frasolgtes senere 18 tdr. land til herløb Petersen, Ulstrup. Tidligere er der frasolgt ca. 10 tdr. land. Der er nogen frøavl ved siden af den almindelige landbrugsdrift.

Besætningen er på 3 heste, 1 Frederiksborger og 2 belgier, 8 malkekøer og ungkreaturer af R.d.M. samt 11 svin.

Gården er udflyttet fra Ulstrup by, og bygningerne er opføry 1881. Der er bygget stakhjælm i 1916, og et materialhus ved gården, der er opført i ler, og tækket med strå, er meget ældre end de øvrige bygninger. Der er installeret malkeanlæg i 1934, og gården har elektrisk lys samt traktor og vindmotor til kraft.

Gården kom senere til at hedde: "Kausgården".



Anna Andersen til venstre, som er søster til Karen Margrethe Nielsen, boede på Svendstedgård i Ulstrup ved Vig.
Her ses hun ca. 1900 sammen med sine to andre søstre Nikoline og Marie Hansen.
Fotograf: C. F. Bokkenheuser, Nykøbing


Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947.--SOC 2. dec 2011, 16:15 (CET) - Kilde: Danske Gårde i tekst og billeder samlet af landbrugscand. J. Jespersen 1926.--SOC 5. nov 2012, 20:48 (CET)