Helge Sørensen
Helge Sørensen, vognmand, Asnæs, Odsherred.
1956 natten til den 19. november nedbrændte Helge Sørensens garagebygning totalt.
Bygningen, der lå lige overfor brandstationen var opført i træ, og har tidligere været lagerbygning for Brdr. Madsens Maskinfabrik (Asnæs Maskinfabrik).
Sammen med bygningen brændte Helge Sørensens to turistbiler, af hvilke den ene var næsten ny.
Den ene ende af bygningen ejedes af murermester Johannes Nielsen, der havde garage til en lastbil, men heldigvis var den ikke hjemme.
Branden opstod ved midnat, og da den var på sit højeste, udgjorde den et vældigt bål, som oplyste hele byen.
Man mente branden var en kortslutning i den største af turisbilerne. Den samlede brandskade anslås til 60-70.000,00 kr.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 19. november 1956.--SOC 24. aug 2016, 12:01 (CEST)