Atholm

Fra odswiki
Version fra 20. aug 2016, 21:38 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Atholm, Ellinge Mark, matr. nr. 1b, k. Højby Sj., Odsherred.

Carl Enevold Christensen overtog gården 1930.

Han er født i Fårup i Jylland 2. februar 1889.

Han er gift med Agnes Kristiane Christensen født i Hørmested i Vendsyssel 12. januar 1892.

Jorden er udstykket fra "Ellingegård" 1915, og stuehuset er opført dette år, mens udbygningerne er opført året efter. Endvidere er der opført hønsehus og materialhus i 1932.

Gården er bygget på et højdepunkt, og i lavningerne på marken frapumpes vandet ved hjælp af en vindmotor.

Arealet er på 22 tdr. land, deraf 1 tdr. land skov. Der dyrkes asparges på 1 tdr. land.

Besætningen er på 2 heste, 8 køer og 5 ungkreaturer samt 12 svin.

Gården har elektrisk lys og kraft. Stuehuset er opført i brændte sten og tækket med teglsten. Udlængerne er opført af beton med høj trempel, og er tækket med asbest mod gårdsiden og pandeplader på den udvendige side.


Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947.--SOC 30. nov 2011, 16:16 (CET)