Chr. Hansen, Østre Vig

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Chr. Hansen, brøndgraver og postborer, Dreyersminde, Østre Vig, Odsherred.

Han er født 9. oktober 1874 i hjemmet Dreyersminde i Østre Vig.

Han blev gift omkring 1904 med Cecilie, der er født 1874 i Egebjerg sogn. Som ung vikarierede hun som lærerinde i Hølkerup Skole.

Efter nogle års forløb rejste de til Vig for at overtage hans forældres hjem med de 4 tdr. land.

Han har hele livet virket som brøndgraver, og med udboring af posttræer som var hans speciale.

Det er et utal af brønde og posttræer han har skabt rundt om i Odsherred.

Da Chr. Hansen mest arbejdede ude omkring, måtte Cecilie Hansen alene passe bedriften og hjemmet med tre børn, samt sin gamle svigerfar, der blev 95 år, og var sengeliggende de sidste 7 år af sit liv.

Cecilie Hansen døde 19. august 1956.

Han blev boende i fødehjemmet, der blev overtaget af en datter-datter og dennes mand postbud Thormod Olsen.

En datter bor i Lille Egebjerg, og er gift med arbejdsmand Johs. Hansen.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 20. august 1956 og 2. oktober 1959.--SOC 10. nov 2015, 16:39 (CET)