Nykøbing Sj. Grundejerforening
Nykøbing Sj. Grundejerforening.
Den blev stiftet i september 1907.
Datoen kan ikke læses i forhandlingsprotokollen p.t., men det fremgår at foreningen startede med 12 medlemmer, og blandt disse var en række af datidens kendte Nykøbing-borgere, som brændevinsbrænder Jensen, vognmand Laur. Jensen, købmand R. M. Johansen, malermester Jørgensen, maskinbygger Jensen, tøffelmager Laur. jensen og snedker Ferd. Larsen.
Indtil 1956 var formanden købmand Finn H. Hansen, der døde 14. januar 1957.
1957 fungerede smedemester Orla Petersen som formand til generalforsamlingen 25. september.
1957 den 9. oktober valgtes tømrermester Tage Ingemann Andersen til ny formand.
Indtil 1967 var formanden landsretssagfører Knud Peter Damm.
Medlemstallet var på 150.
Derefter lå foreningen stille i 15 år.
1982 den 15. april prøvede man at puste liv i foreningen igen på et medlemsmøde, hvor man valgte en ny bestyrelse: Sagfører Henrik Bergenholtz, formand. - Smedemester Kaj Larsen, VVS-installatør, næstformand. - Bankbestyrer Svend Aage Andersen, sekretær. - Fabrikant Bent Højbjerg, kasserer. - Fabrikant Jørgen Nielsen.
Foreningen havde ikke fået nye medlemmer siden 1968, og havde nu kun ca. 50 medlemmer tilbage.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 21. september og 10. oktober 1957 og 16. april 1982.--SOC 20. dec 2014, 01:10 (CET)