Mols-Linien

Fra odswiki
Version fra 19. okt 2011, 13:12 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med ''''Den svære start:''' En hurtig forbindelse over Kattegat mellem Sjælland og Jylland er gennem århundrede diskuteret, men selv om "tanker er toldfrie", så skal der mange ...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Den svære start:

En hurtig forbindelse over Kattegat mellem Sjælland og Jylland er gennem århundrede diskuteret, men selv om "tanker er toldfrie", så skal der mange penge til - rigtig mange endda - så det blev mest ved debatterne.

Endelig blev et udvalg nedsat sidst i 50-erne med repræsentanter for Ebeltoft og Odden kommuner, vognmændne, og en række enkeltpersoner, og med landsretssagfører Palle Tillisch som formand, og så kom der skred i tingene.

H. H. Hansen, der var en ledende mand i vognmandsbranchen viste stor interesse for projektet, og blev en ledende forkæmper for projektet om en forbindelse mellem Sjællands Odde og Ebeltoft på jysk side, og på Sjælland fik han energisk bistand, ikke mindst fra sognerådsformand Peter Eriksen i Odden kommune, men også af to fremtrædende personligheder, proprietær Vald. Olsen, Højby, og entreprenør Henry Jacobsen, Rørvig, som begge tegnede sig for betydelige aktieposter.

I mkaj 1961 gav Handelsministeriets søfartsafdeling sin principielle tilladelse til besejling af ruten, og Palle Tillisch kunne så foretage en samlet præsentation af udvalgets arbejde i oktober 1961.

De to kommuner på hver side af Kattegat skulle investere 2,4 millioner kroner i havneanlæg. Mols-ruten skulle financieres med 1 million kroner til hver kommunes projekt, og kommunerne skulle hver især stå for byggeri af de nødvendige funktioner i land, bygning af en eller to færger, og dækning af den første tids udgifter, til der kom penge ind igen.

Desværre lykkedes det i første omgang ikke at skaffe pengene, selvom man prøvede at tegne flere aktier, og lavede et stort arbejde for at få projektet op at stå. Arbejdet blev dog fortsat og i november 1963 blev "Mols-Linien A/S" stiftet, og ejerkredsen udpegede en bestyrelse som kom til at bestå af Vald. Olsen, Højby, formand, tømrermester Aage V. Jensen, København og entreprenør Henry Jacobsen, Rørvig, borgmester Viggo Jensen, Ebeltoft og kaptajnløjtnant Jens Møller Hansen, Odden, og to københavnske sagfører indgik også i bestyrelsen, mens landsretssagfører Palle Tillisch stod for direktionen.

Forsøget på at skaffe flere investorer fortsatte, bl.a. med henvendelse til Det Forenede Dampskibs Selskab - DFDS - og så begyndte der at tegne sig et billed af nogle muligheder, og efter intense drøftelser, og først i begyndelsen september kom nyheden om: 10-12 millioner kroner fra DFDS til Mols-Linien. Aktionærerne fik aftalen præsenteret den 15. oktober 1964.

Generalforsamlingenvalgte en ny bestyrelse bestående af direktør Jørgen Fog-Petersen, DFDS, formand, direktør Georg Andersen, DFDS, næstformand og endnu en DFDS-leder, C. Rønnebæk, kom med i den nye bestyrelse sammen med Vald. Olsen og Aage V. Jensen, der netop i 1963 havde opført det nye hotel Hvide Hus i Ebeltoft.

Færgerne bliver bygget: