Lestrup

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Lestrup eller Ledstrup, Egebjerg sogn, Odsherred.
Egebjergvej ved Lestrup ca. 1920. Billedet er taget mod nord ved Lestrup fra Egebjerg mod Nykøbing. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

I daglig tale "Læstrup.

En almindelig skrivemåde var også: Ledstrup.

I 1396 blev det skrevet Listrop = Listes eller Lestes thorp. En Johan Liste eller Leste nævnes i adelen år 1382.

Caro nævner også en "Læse" her, så navnets oprindelse er uvis.

Lestrup nævnes i 1336 som Læsthorp og betyder muligvis" udflytterbyen ved vejen", hvilket passer godt til byens placering.

1832 lå her 7 bøndergårde, 7 huse med jord og 5 huse uden jord.

Lestrup nævnes ikke i bispernes kataloger eller optegnelser.


En mulig forklaring kan man læse i Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 1 - 1989:

Nemlig at byen LEDSTRUP har fået sit navn efter alle de led, man skulle lukke op for at komme til og fra landsbyen.

Mindst 20 led har der været, efter hvad Karl Hansen, "Ledstrup", har fortalt.

Hele området har været stenet skov og krat, og da det blev ryddet, blev stenene sat som gærder.

Hvert lille sted, på 2-3 td. land, var omgivet af gærder, så der var mange led, der skulle åbnes, hver gang man skulle passere.


Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832. - Kilde: Litteratur: Bent Jørgensen Dansk stednavneleksikon Øerne øst for Storebælt Gyldendal 1981 samlet af Christian Larsen i Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 3 – 1996.--SOC 6. maj 2012, 13:57 (CEST)