Skovhavegård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Skovhavegård, Eskildstrup, Vig st., matr. nr. 5b m.fl.

Gården ejes af parcellist Hans Christian Andersen, der er født på ejendommen 7. februar 1891. Han overtog ejendommen i 1919, og er fjerde led af slægten, der ejer gården.

Han er gift med Alfrida Kirstine Andersen født i Hønsinge pr. Vig st. 23. november 1894.

Ejendommen er udstykket fra "Ellekildegård", og bygningerne er opført i 1820, men er siden 1890 alle ombyggede og udvidede.

Arealet er på 14½ tdr. land. Han har anlagt have og plantet en del frugttræer.

Besætningen udgør 2 belgiske heste, 7 malkekøer og 4 ungkreaturer samt 16 svin. Kvæget er af R.d.M.. Endvidere er der en minkfarm på 85 avlsdyr, og et hønsehold på ca. 500 stk. der udruges ca. 15.000 kyllinger årligt.

Der er elektrisk lys og kraft samt automatisk vandværk på ejendommen. Hans Andersen byggede hønse- og kyllingehus i 1932, og kølehus i 1944.

Han har været i bestyrelsen for Svenstrup-Hestehave Brugsforening og Svinninge Andelsmejeri, og har siden 1941 været formand for Vig Sogns Husmandsforening, og siden 1943 været medlem af Vig sogneråd.


Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947.--SOC 3. dec 2011, 14:04 (CET)