Knud Peter Damm
Knud Peter Damm, landsretssagfører, Algade, Nykøbing Sjælland.
Han er født den 5. marts 1923 i København.
1942 tog han nysproglig studentereksamen fra Sorø Akademi.
1948 blev han cand.jur. fra Universitetet.
Han blev derefter fuldmægtig hos landsretssagfører Henry Andreas Gideon i Nykøbing Sjælland.
1950 rejste han til Hurup i Thy, og fik beskikkelse som sagfører året efter, og i 1953 som landsretssagfører.
Han arbejdede derefter som kompagnon i et sagførerfirma her.
1961 den 19. juni vendte han tilbage til Nykøbing Sjælland, og blev ansat hos landsretssagfører Jakob og Åge Jensen.
1965 mandag den 22. marts flytter sagførerfirmaet Jacob og Åge Jensen og Knud Peter Damm ind i nye kontorer i Algade 2 i Nykøbing Sjælland.
1969 etablerede han selvstændig forretning på Algade.
Han har været medlem af kredsbestyrelsen for 6. sagførerkreds.
1960-1961 var han medstifter og formand for Nykøbing Sj. Varmeværk.
Han var i bestyrelsen for Nykøbing-Rørvig Konservative Vælgerforening, og formand for Nykøbing Sj. Grundejerforening m.m.
1977 den 11. oktober indviede Knud Peter Damm sin nye filial på Storegade i Asnæs. Den er indrettet i SDS`s tidligere ejendom.
I ægteskabet er tre børn, hvor Jens Michael Damm er lokalredaktør ved Næstved Tidende i Haslev, Klaus Damm er elev på Nykøbing S. Trælasthandel A/S og Lisbeth Damm læser til sygeplejerske.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 19. juni 1961 og 12. marts 1965 og 1. marts 1973 og 12. oktober 1977.--SOC 13. jun 2013, 15:43 (CEST)