Chr. Herløv Jensen
Chr. Herløv Jensen, gårdejer, Åsekilde, Grevinge sogn, Odsherred.
Han er født i Asnæs Indelukke 1892.
Han var elev på Roskilde Højskole 1911,
Soldat ved 27. batl. 1914, overtog ejendommen Åsekilde 1916 med 18 tdr. land.
Som ung arbejdede han flere steder i Jylland.
Han har siden 1934 været kontorbestyrer i Grevinge Sogns Andelskasse.
Hustruen, Emma, er fra Lumsås. Hun var 1912 elev på Ryslinge Højskole.
1958 lagde han op og de flyttede til Grevinge by.
I en årrække var han revisor i Odsherreds Brandkasse.
Han var vurderingsmand for Østifternes Kreditforening.
Han førte regnskab og revisionsarbejde i mange foreninger.
I ægteskabet er 5 børn, hvoraf en søn og en fatter bor i København, og en søn i Amerika. De sidste to er brugsuddelere, den ene i Skaverup Brugsforening, den anden i St. Tårnby på Stevns.
Kilde: Odsherred Wiki 2015. - Holbæk Amts Venstreblad 16. november 1962.--SOC 27. feb 2015, 15:26 (CET)