Bomsagen på Nordstrand
Bomsagen på Nordstrand ved Nykøbing Sjælland.
Der var af nogle sommerhusejere blevet opsat bomme på Lyngvejen, så man ikke kunne køre fra Nordstrand til Vesterlyng.
Ved retten i Nykøbing Sjælland, kørte så sagen, hvor nogle grundejere ville forhindre kørsel på "deres" vej.
+
Som vidne i sagen førtes Kgl. Skovridder Martensen Larsen, Gråsten, der har haft sommerhus på Nordstrand siden 1913, og han afgav følgende detaljerede forklaring vedrørende ejerforholdene og færdsel på stedet:
Skovridderens svigerforældre, Sagfører Stæhr og hustru, Nykøbing Sjælland, købte 1912 en grund matr. nr. 102, og byggede et badehus året efter.
Samme år erhvervede lærer Hansen, Nykøbing Sjælland, en grund ved siden af, og byggede her det første badehus på denne del af stranden.
Man færdedes dengang til fods af en sti langs grøften ved østsiden af matr. nr. 102, og materialerne til de første huse transporteredes antagelig langs stranden, og blev båret op til grundene.
Efterhånden groede stien til, og i 1917 blev den gamle Lyngvej, der løb parallelt med stranden, sat nødtørftigt i stand, og grøften mellem 102 og 101 rørlagedes, så man kunne køre over den.
Det var efter vidnets mening købmand I. H. Hansen, Nykøbing Sjælland, der rørlagde grøfterne. Han var en slags "udstykningskonge" på dette tidspunkt, og han ejede en af ejendommene på nr. 100, muligvis det der senere blev grosserer Gormsens. Fa han var med til at udstykke nogle af grundene på 102, lod han grøften rørlægge, og vejen gøre i stand, så han kunne færdes på den.
Vidnet erindrede, at købmand I. H. Hansen engang havde sagt, at det var ganske udelukket at spærre denne vej. Det var sket i en samtale hvori vidnet havde sagt til I. H. Hansen, om man ikke burde holde lidt igen med de udstykningssager, så stranden ikke blev overrendt.
Om I. H. Hansen havde været ejer af disse arealer, eller blot var medlem af et konsortium, vidte vidnet ikke, men det gjorde også mindre til sagen.
Han havde i hvert fald været medlem af det konsortium, der i 1876 byggede "Kattegatbadet", et senere nedlagt badehotel, og han havde været virksom for at holde vejen åben af hensyn til de handlende i Nykøbing Sjælland.
Skovridder Martensen Larsen, der 1917 blev forlovet med sagfører Stæhrs datter, kom nu næsten hver dag ud til stranden.
Fra 1920 havde han kørt på vejen på motorcykel, og han havde aldrig set vejen spærret af en bom, i hvert fald ikke om sommeren.
Han mener også at tilkørselen af materialer til alle de andre huse, der efterhånden buggedes mellem Lyngvejen og stranden, skete ad denne vej, ligesom postbuddet, alle handlende, lægerne o.s.v. benyttede vejen.
Overlæge Madsen, der købte grunden længere vestpå, matr. nr. 104, kørte altid ad denne vej, også når han skulle i praksis.
Såvidt vidnet vidste, kunne enhver benytte vejen, og det skete for åbent tæppe, uden nogen hindrede dem deri.
Vidnet forklarede videre, at den åbne grøft vestpå i skellet mellem 103 og 104, var blevet rørlagt omkring 1925. Dette år havde han selv fået bil, og kørte i den ad denne vej til Vesterlyng, hvor en slægtning havde sommerhus.
I årene før den sidste krig - måske 1930 eller deromkring - var der dukket et skilt op ved Thorsens grund, hvor vejen begynder, med påbud om at uvedkommende færdsel var forbudt.
1942 arvede vidnet, og hans hustru, svigerforældrenes hus.
Vidnet plejede om vinteren at spærre sin indkørsel med en bom for at hindre de, der henter sten ved stranden, og som altså har kørt på vejen, i at køre hen over hans grund.
Dommer Hanssing bemærkede, at man ikke ud fra vidnets forklaring, ikke kunne afgøre sagen, men måtte have fat på dokumenterne om færdselsret, stier og grøfter o.s.v.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 14. juni 1962.--SOC 28. jan 2015, 00:50 (CET)
