Nielsine Petersen
Billedhuggerinden Nielsine Petersen blev født den 10. juli 1853 i Nyrup ved Nykøbing Sjælland.
Hun var datter skibsfører Petersen, der ikke billigede, at hun ville være kunstner. Hun fik dog lov til dette i en alder af 24 år efter en hård sygdom.
Efter at have gået på Kyhns Tegneskole blev hun elev hos Saabye, Jerichaua og Stein. Studierejser til Paris blev muligt grundet legater og tilskud fra staten.
Sin første udstilling holdt hun i 1880 og i 1887 fik hun en guldmedalje for relieffet "Naomis Farvel" i Gentofte Kirke.
Nielsine Petersen har udført mange kunstværker af kongehusets medlemmer, og mange af hendes monumenter kan ses på museer og i parker.
Nielsine Petersen boede på Hultmansvej 7 i Hellerup til sin død den 26. november 1916.
Kilde: Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918.--SOC 27. okt 2011, 15:59 (CEST)
Avisudklip fra scrapbog om kunstneren fra Lokalarkivet.