Bøsserup Skole
Bøsserup Skole stod færdig på adressen Bøsserup Huse 1 i oktober 1881.
Før det gik børnene i Egebjerg Biskole på Glostrup Overdrev (Egebjergvej 264).
1969 den 29. maj besluttede kommunen at lukke Bøsserup Forskole.
Skolelærere ved Bøsserup skoler:
Nicolaj C. Larsen blev ansat som lærer i 1879 og var lærer i 36 år.
Jens Pedersen Øster førstelærer fra 1. november 1915.
Ellen Cecille Larsen forskolelærerinde fra 1. april 1927.
Peter Nygaard forskolelærer 1950-1957, hvor han blev skoleleder på Egebjerg Skole.
Historien om skolen:
Historien om Egebjerg Biskole – Bøsserup Skole:
1867 – 1937
Historien starter faktisk i en stuelænge til en lille landbrugsejendom. Huset hedder i dag "Tasilik", og ligger Egebjergvej 264 på Glostrup Overdrev.
Børnene fra Glostrup Overdrev og egnen deromkring gik alle i Egebjerg Skole. Det var en lang vej for eleverne at gå hver dag, og desuden var elevtallet i Egebjerg Skole alt for stort. Derfor bestemte man sig til at leje en lejlighed i den forholdsvis store stuelænge, som var bygget til ovennævnte landbrugsejendom.
Den nye skole blev kaldt Egebjerg Biskole, og startede i 1867. Den var, som man jo nok kan tænke sig, meget primitiv, og på grund af flere forskellige uheldige forhold foranledigede provsten for Ods- og Skippinge Herreder, provst P. Hasle, at Bøsserup Skole blev opført, således at Biskolen kunne ophøre.
Man startede undervisningen i Bøsserup Skole den 19. oktober 1881. Eleverne kom fra Bøsserup, Underød, Glostrup Overdrev, Ulkerup, Strandhusene og Egebjerg Mark samt fra et lille stykke af Ledstrup.
Skolestuen var pa 159 2 2 m , og der var en lærer, der også havde sin tjenestebolig i skolebygningerne, og ligeledes havde sin have omkring skolen. Det var læreren, som skulle sørge for indkøb af brændsel, både til sit eget brug og til brug i skolestuen. Han fik dog betalt halvdelen af brændselet ved at sende en regning til kommunen, og kommunen sørgede også for transport af brændslet. Senere blev det sådan, at kommunen indkøbte 2 rummeter brænde og 40 hl. kul om året og leverede det frit til skolen.
Børnene blev iflg. undervisningsplan af 1922 undervist i religion, dansk, skrivning, regning, historie, geografi, sang og første klasse i anskuelsesundervisning. Derudover havde læreren gymnastik med drengene ca. 2 timer om ugen, og da der ingen lærerinde var, underviste lærerens kone pigerne i håndgerning i 2 timer om ugen efter skoletid.
Skoleåret gik fra 1.4. til 31.3. og var delt op således, at børnene var i skole 9.00 til 15.00 og vinteren og fra 8.00 til 14.00 om sommeren. For at en lærer kunne have alle børnene, var eleverne inddelt i 2 klasser, der hver gik i skole 3 dage om ugen. Børnene havde lidt andre feriedage fra skolen, end de har i dag. Man beregnede 3 dage til uforudsete fridage (læreren kunne jo blive nødsaget til at rejse væk til en familiebegravelse el. lign.) Ligeledes kunne skolekommissionen bestemme over 4 dage om året. så havde man fri både fastelavns mandag og tirsdag og selvfølgelig påske, pinse, St. Bededag, Kr. Himmelfart og Grundlovsdag. Man havde også fri Valdemarsdag, på Kongens fødselsdag og den dag, der var dyrskue i Nykøbing Sjælland.
Sommerferien blev kaldt høst ferie og varede i30 dage. Allerede i 1882 tænkte man på miljø og sundhed i forbindelse med hinanden. Kirkeministeriet udsender undersøgelsesskemaer angående skolehygiejne. Der skal foretages en kemisk undersøgelse af luften i skolestuen og en legemsundersøgelse af eleverne. (Hvor stor virkning det havde i de små almueskoler, er vel nok et spørgsmål.)
For 100 år siden rørte der sig også tanker om at bevare fortiden for fremtiden, for i 1885 gør undervisningsministeriets sanginspektør opmærksom på, at han har ladet udgive en sangbog med tekst og melodier, som i videst muligt omfang bedes benyttet i almueskolerne.
Det har han gjort, fordi lærerne ved almueskolerne ikke har andet at støtte sig til ved sangundervisningen, end en sangbog med tekster til salmer og fædrelandssange. Melodien er kun anført med en tekst oven over. Sanginspektøren mener at lærerne derfor bruger de melodier, de kan, således at mange af fædrelandssangene synges på en forkert melodi eller at melodien er så forvansket, at den er ukendelig. De gamle melodier vil derfor uddø, hvis man ikke gør noget for at eleverne kan lære dem rigtigt.
I 1889 bestemmer ministeriet, at enhver almueskole på landet skal være forsynet med nodetavle og syngetavle. Desuden skal skalaer, akkorder og melodier indøves udelukkende med ledsagelse af violin. Undtagelse finder sted i skoler, hvor der er ansat en ældre enelærer, der ikke kan spille violin.
For at kunne blive konfirmeret og udskrevet af skolen i 1890, skulle eleverne ved en halvårseksamen have nået en hovedkarakter på mindst mg. Det menes dog, at mange skoler på landet ikke tog dette så nøje, men udskrev eleverne i 13 års alderen uden hensyntagen til hvor store kundskaber der var opnået.
I 1902 lavede man, så eleverne i Bøsserup Skole fik deres egen indgang til skolestuen og i 1924 forbedrede man yderligere skolen, idet man indlagde elektrisk lys og man byggede Bøsserup Forskole.
Med oprettelsen af Forskolen blev eleverne opdelt i 4 klasser, og der blev ansat en lærerinde. Lærerinden underviste l. og 2. klasse (forskolen) og læreren 3. og 4. klasse (hovedskolen). Pigerne er også begyndt at have gymnastik. Lærerinden har samlet piger og drenge fra 1. og 2. klasse og hun har pigerne i 3. og 4. klasse, hvor læreren har drengene. Der er ingen gymnastiksal, så man benytter skolestuen og legepladsen, alt efter hvordan vejret er.
I vinteren 1924 - 25 afholdt man aftenskole for unge karle og piger. Der var 24 elever hvoraf halvdelen var mellem 18 og 25 år. De unge mennesker lærte dansk, regning og skrivning, og året efter forsøgte man sig også med regnskabsføring og samfundslære.
Der var 12 elever.
Elevtallet i Bøsserup Skole har været op og nedad, og det vides ikke hvor store kundskaber der var opnået.
Som eksempel kan nævnes, at der var mellem 48 og 67 elever i årene 1921 1937.
Som efterskrift kan nævnes, at Bøsserup Skole i dag er nedlagt og alle eleverne fra det gamle skoledistrikt går nu igen i Egebjerg skole, men Bøsserup skoles sidste leveår kan vi måske skrive om ved en senere lejlighed.
Kilde:
Kilde: Dansk Skole-Stat bind II, Arthur Jensens Forlag 1933. - Holbæk Amts Venstreblad 29. maj 1969. - Jonna i Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 3 1987.--SOC 5. apr 2012, 14:00 (CEST)
