Vig Børnehave
Vig Børnehave, "Lilleborg", Vig Stationsvej, Vig, Odsherred.
1965 den 25. maj vedtog Vig Sogneråd at købe fru Sigrid Frøslev Petersens ejendom for 145.000,00 kr. til brug for en børnehave.
Vig Børnehave blev etableret 1966.
Leder af børnehaven fra etableringen til 1971 var fru Bergliot Johnsen.
1971 fratræder Bergliot Johnsen, der fra august skal have børnehaveklasserne på Rørvig Friskole. Sammen med sin mand, faktor Otto Johnsen, Papirgården, Holbæk, flytter de til et hus i Hølkerup.
1971 den 1. juli er den 24-årige Louis E. Andersen, Ikast, ansat som børnehaveleder i Vig.
Louis Andersen har været ansat i en børnehave i Ikast, ligesom han har været beskæftiget i Ungdomsskole, og arbejdet i en træningsklasse på en eksternatskole, og har netop afsluttet en uddannelse på Ikast fritidspædagogseminarium. Hans hustru er fra 1. august 1971 ansat som leder af børnehaveklasserne i Svinninge.
1979 den 5. juli rykker fritidshjemmet midlertidigt ind i lokaler, der ligger uafhængigt af børnehaven, det forventes dog fritidshjemmet på Vig Skole er klar omkring 15. august, så det bliver kun i et par måneder.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 26. maj 1965 og 31. marts 1971 og 25. maj 1971 og 5. juli 1979.--SOC 11. sep 2013, 12:58 (CEST)