Lønnebjerggård, Sjællands Odde

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Lønnebjerggård, Søndervangsvej 39, Yderby, 4583 Sjællands Odde, matr. nr. 4a.

Ejes af Lars Kristoffer Aage Larsen, der er født på gården 5. april 1900 som søn af Hans Christian Larsen og hustru Sofie Boline Cecilie Larsen, født Pedersen. Hans far døde 1910.

Lars Kristoffer Aage Larsen bestyrede gården for sin mor fra 1920, og overtog gården 1924.

Han er gift med Eleonora Kristine Larsen født i Østervang, Odden, 23. marts 1901, hvor hendes forældre, Laurine og Mads Kristoffersen havde Drusbjerggård.

1955 afstod han gården til sønnen Chr. Løndal Larsen.

1964 den 14. maj brændte gården, mens svinehuset og stuehuset klarede frisag. Det elektriske hegn antændte kostalden. Ingen af dyrene kom noget til, men 10 tdr. korn, et tærskeværk og en vogn gik til.

+

Lønnebjerggård er udflyttet fra Yderby 1851, og stuehuset er opført 1903, og hestestalden 1907. Kostald og lade 1866, svinehuset 1892, hønsehus og materialhus 1930. Kostalden er undermuret i 1890.

Arealet er 39 tdr. land. Der dyrkes 1 tdr. land asparges.

Besætningen er på 8 belgiske heste, 19 malkekøer og 19 ungkreaturer af R.d.M. samt 23 svin, 1 hingst og 1 tyr. En del dyr er præmieret, og der er indlagt malkeanlæg 1939. Endvidere er der elektrisk lys og kraft samt eget vandværk fra en kilde nordvest for gården.

1990 blev lysstøberi og livsstilsbutikken "Kastanielys" åbnet ved gården. Se mere på: http://www.kastanielys.dk


Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947. - Holbæk Amts Venstreblad 15. maj 1964 og 2. april 1975.--SOC 24. nov 2011, 23:44 (CET)