Forside

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Ugens artikel: Dyvemosegård

Dyvemosegård - ca. 1910
Vig Hovegade 32, matr. 7a, Vig sogn, 46 tdr. land.

Heraf ager 45, tørvemose ½, Have og gårdsplads ½.

Der holdes 16 køer, 12 stk. ungkvæg og kalve og 2 tyre af rød dansk race, 4 heste, 2 plage og 1 får. Sidste år solgtes ca. 85 fedsvin.

Hans Jensen, som overtog gården i 1903, er født i Holmstrup 16. oktober 1878, og blev gift med Inger Pedersen født i Bråde.

Hans Jensen købte den af Peder Madsen, som havde arvet den efter sin far, Jens Madsen, i hvis slægt den har været i generationer.

Gården blev genopført efter en brand i 1901. Hovedbygningen er grundmur med teglstenstag. den vestre længe af grundmur og de to andre længer af støbt mur med paptage. Mod nord ligger en stakhjælm af brædder på beton og med asfalttag bygget 1909. Der er indlagt elektrisk lys og kraft. Foran hovedbygningen ligger en meget smuk og velholdt have.

I 1965 solgte sønnen, gårdejer Werner Jensen, gården til Vig Brugsforening, der den 15. juni 1967 kunne slå dørene op til en helt ny Vig Brugs hvor gården havde ligget. Det hører med til historien, at ikke mange indbyggere i Vig kunne forsone sig med, at gården nu forsvandt ud af gadebilledet.


Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu omkring 5.000. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.

Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.

Odsherred Wiki fra A til Å

A B C D E F G H I JK L M N O P Q R S T U V W 'X Y Z ÆØÅ

Alle Artikler fra A til Å

Andre søgemåder i Odsherred Wiki

Søg på kategori / emne

Se de 10 mest læste artikler

Se seneste 10 artikler

Bliv Wiki-Skribent !

Idéen med en wikipedia, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.

Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.

Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk.

Wikipedia'en er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.