Klintsøgård
I et topografisk værk fra 1832 beskrives Klinte sø som værende 463 tdr. land stor og næsten kredsrund med en dybde fra 2 til 6 alen foruden mudderet. Søen var meget fiskerig – især på ål.
I 1852 solgte staten ved en auktion på Nykøbing Sjælland Rådhus søen til partikulier Jürgensen fra København. Prisen var 25.600 Rdl. Efter købet begyndte Jürgensen udtørringen af søen.
Jürgensen ejede dog kun Klinte sø i ca. 3 år, da han i 1859 solgte arealerne til kammerherre C. van Deurs, hofjægermester Schönheider van Deurs og kammerassessor C.P. Berthelsen, alle København. Købesummen var denne gang på 52.000 rigsdaler.
På tidspunktet for salget var vandstanden i søen sunket 2 fod og en del af søen var inddraget til dyrkning af raps. Men de nye ejere ville gerne effektivisere processen og søgte derfor råd på Polyteknisk Læreanstalt. Af bygninger var der ved Klinte sø kun opsynsmandens bolig og en lille stråtækt lade, hvor Klintsøgaards hovedbygning ligger nu. Denne lade blev revet ned i 1909.
Da hofjægermester van Deurs døde i 1868 blev Klinte sø solgt igen. Denne gang til proprietær, cand. Jur. Jacob Holm, som også i 1843 havde købt Ellingegård. Denne sammenhæng mellem Ellingegård og Klintsø varede til 1912. Og konstellationen var ikke så ringe endda. Når Ellingegårds høstudbytte var lavt i tørre somre blev dette vejet op af et større udbytte fra Klintsø – og omvendt, når somrene var regnfulde. Holm videreførte udtørringen af Klintsø og ca. 1872 opførtes to staldlænger.
Efter Jacob Holms død overtog hans søn Viggo Holm begge gårdene og drev dem frem til sin død i 1907. Viggo Holms enke solgte gårdene til et konsortium fra Jylland. Det bestod af sagfører P. Vestergaard fra Århus, folketingsmand A. Chr. Jensen-Flø fra Brande og landbrugskandidat Niels Bundgaard fra Vejle. Niels Bundgaard blev driftsleder. Købesummen var 563.000 kroner – heraf 236.000 kroner for Klintsø. Konsortiet dannede ”Aktieselskabet Ellingegård og Klintsø” og igangsatte forbedringer af begge gårde. Af bygninger fandtes der på dette tidspunkt på Klintsø de to staldlænger, den lille stråtækte lade, opsynsmandsboligen og 4 arbejderhuse med to lejligheder i hver. Til udpumpning var der en dampmaskine og en hollandsk vindmølle. Disse viste sig at være for dyre og drift – og for ineffektive. De blev derfor i 1908 udskiftet med en 25 hk. Dieselmotor og en centrifugalpumpe med en ydeevne på 8.000 tdr. vand i timen.
Det gik dog stadig langsomt med forbedring af Klintsø’s høstudbytte og sagfører Vestergård blev efterhånden lidt utålmodig – og ville gerne ud af konsortiet. Hvilket han kom i 1912, ved at Ellingegård blev solgt fra.
Samme år blev Klintsøgaards hovedbygning opført – til en pris af 32.000 kroner. Da undergrunden var flyvesand kom bygningen til at hvile på en stor betonblok.
I 1915 købte Niels Bundgaard det andet medlem af konsortiet ud af aktieselskabet – og var dermed eneejer af Klintsø. Blandt andet på grund af 1. verdenskrigs knaphed på kunstgødning og brændselsolie, som jo skulle bruges til udpumpningen, gik økonomien dog ikke så godt. Bundgård satte derfor Klintsø til salg i 1918. Der meldte sig kun én køber, assistent i Privatbanken i København, P. Jørgensen, som overtog gården for 553.000 kroner. P. Jørgensen kunne dog heller ikke drive gården og i 1926/27 overgik gården – i en temmelig forfalden stand – til Hypotekforeningen, som ansatte Niels Bundgaard som bestyrer af Klintsøgaard. Niels Bundgaard købte gården af Hypotekforeningen i 1934 – og blev dermed ejer af Klintsø for anden gang i sit liv. Og sådan fortsatte det indtil 1942, hvor Bundgaard solgte til Brdr. Houlberg. Brdr. Houlberg gik i gang med store forandringer på gården – både hvad angik bygninger og besætning. Men efter ca. 4 år syntes brødrene Houlberg åbenbart, at de havde brugt rigeligt med penge på Klintsøgaard, som derfor igen blev sat til salg i 1946.
Noget af gårdens jorder blev købt af de omliggende gårde, mens jorden nærmest gården samt staldlængerne blev købt af Anneberg. Hovedbygningen, havearealet og 13 tdr. land strandgrund blev overtaget af foreningen Kosmos, som i 1938 havde oprettet deres ferieby øst for Klintsø. Hovedbygningen blev nu en del af Kosmos ferieby – og blev drevet som hotelpension..
Kosmos ejede Klintsø’s hovedbygning frem til 1953, hvor den blev købt af den bornholmske læge Cai Ankerbye for 215.000 kroner. Doktor Ankerbye indrette Klintsøgaard til råkost-kuranstalt. Denne kunne dog tilsyneladende ikke løbe rundt økonomisk og kuranstalten holdt kun en enkelt sæson. Alligevel kan man sige, at allerede her begyndte Klintsø sin æra i sundhedens tjeneste. Sidenhen blev her indrettet rekreationshjem.
Dr. Ankerbye solgte i 1953 Klintsøgaard til Holbæk Amt, som oprettede Dr. Schads Rekonvalescenshjem på Klintsø. Prisen var 250.000, som blev dækket af Dr. Schads Legat, som siden 1908 havde sparet op til at etablere et rekreationshjem i tilknytning til Nykøbing Sygehus. På Klintsøgård blev der plads til 25 patienter.
Efter 36 år besluttede amtet (Vestsjællands Amt) i 1990 under store protester at nedlægge rekreationshjemmet på Klintsøgaard.
En kreds havde siden 1980 arbejdet på at etablere en idrætshøjskole i Odsherred. Og dette projekt blev i 1993 realiseret ved køb af netop Klintsøgård. På grund af svigtende elevtal gik Odsherreds Idrætshøjskole dog konkurs i 1999. D Højskolen blev i januar 2000 køb af en gruppe lærere fra Ubby Fri- og Efterskole, som havde brudt med denne - og som ønskede at lave idrætsefterskole på stedet. Efter skolen havde sit første hold elever efter sommerferien 2000 - og eksisterer stadig i bedste velgående nu i 2011.
