A. C. Hansen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

A. C. Hansen, skræddermester, Asnæs, Storegade 25, Odsherred.

Han er født 1895 i Svinninge, hvor hans far var skræddermester, og som flere af sønnerne, fulgte A. C. Hansen i faderens fodspor.

Han arbejdede en tid som svend i København og Aarhus.

1920 begyndte han som skræddermester i Asnæs, Storegade 25.

1938 kom han ind i brandvæsenet.

1945 blev han brandinspektør ved Asnæs Brandstation til han fyldte 70 år 1965.

Han var med til at starte Asnæs Håndværker- og Borgerforening, der 1924 oprettede Asnæs Tekniske Skole, hvor han, på nær en lille afbrydelse, var formand gennem mange år.

Han var inspektør i Holbæk amt for bi-sygedomme og bi-lære, ligesom han indtil 1964 var medlem af Danmarks Biavlerforenings hovedbestyrelse.

Han var med til at starte Asnæs Konservative Vælgerforening.

Han sad i mange år i bestyrelsen for Odsherreds Lytterforening, og Asnæs Hjemstavnsmuseum.

Til sin død var han formand for Asnæs Vandværk.

I ægteskabet er en datter i Ballerup, samt sønnen kørerlærer Arne Hansen, Asnæs.

A. C. Hansen døde den 22. september 1967.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 23. september 1967.--SOC 21. nov 2013, 21:35 (CET)