Elna Catharina Marie Sørensen
Elna Catharina Marie Sørensen, organist, Grønnehavestræde, Nykøbing Sjælland.
Hun er født den 24. april 1882 i Nykøbing Sjælland som datter af Mølleejer Chr. Sørensen, Grønnehave Mølle, og hustru Inger Sophie, født Haagen.
Organisteksamen 1932.
Organist ved Nykøbing Sj. kirke og Sindssygehospitalet (Amtshospitalet] siden 1932.
Lige fra barnsben var hun meget musikalsk, og hun blev uddannet bl.a. hos den fremragende pianistinde Johanne Stockmarr.
Hun begyndte som musiklærerinde i hjemmet på Vesterbro, og fortsatte siden i sit eget hjem i Grønnehavestræde.
Elna Catharina Marie Sørensen døde den 4. juli 1969.
Kildehenvisning: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening. - Holbæk Amts Venstreblad 5. juli 1969.--SOC 7. okt 2011, 10:26 (CEST)
I Holbæk Amts Venstreblad stod der den 21. juni 1932
Organistembedet i Nykøbing.
I Anledning af Organist Krarup Bortrejse har Menighedsraadet i et Møde i Aftes vedtaget at anmode Musiklærerinde, Frk. Elna Sørensen, Grønnehavestræde, om at lade sig konstituere i Embedet fra 1. Juli.
Frøken Sørensen har jo for nylig taget Organisteksamen i København. Og vi røber næppe nogen stor Hemmelighed, naar vi meddeler, at det vistnok baade i Menighedsraadet og i Befolkningen er den almindelige Mening, at Frøken Sørensen skal tildeles Embedet. Naar hun ikke straks opnaar fast Ansættelse, er det kun nærmest formelle Hensyn, der har gjort sig gældende.