Flykatastrofen i Dubai

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Ved flykatastrofen i Dubai, hvor et Sterling Airways fly fløj ind i en bjergside under indflyvningen til Dubai Lufthavn, omkom alle 122 ombordværende, og heraf 4 fra Odsherred.

1972 tidligt om morgenen søndag den 12. marts fandt redningshelikoptere ved 8-tiden vragdele på en bjergskråning.

Flyet var styrtet ned i et meget øde og ufremkommeligt område, hvor der hverken var veje eller andre kommunikationsmidler.

Ved 9-tiden var redningsmandskab fremme ved flyet, og de kunne konstatere, at der ingen overlevende var.

Den 35-årige luftkaptajn Ole Jørgensen har fløjet for Sterling Airways siden 1966, og var godt kendt på ruten København-Ankara-Dubai-Bombay, oplyser selskabet.

Om årsagen til styrtet var der en del gisninger, men havarikommissionen var hurtigt på stedet, og kunne i første omgang oplyse, at piloten, Ole Jørgensen, havde været ude for et såkaldt "optisk bedrag".

Af en båndoptagelse de sidste minutter før radioforbindelsen blev afbrudt, sagde Ole Jørgensen: "Vi lander om 4 minutter".

I Dubai, som har en meget moderne lufthavn, undrer flyeksperter sig stadig over hvordan ulykken kunne ske. Men det menes flyet har været for langt nede.


De 4 fra Odsherred var:

Lægeægteparret Nanna og Bent Jespersen Hovedgaden 81, Højby.

El-installatør E. C. Larsen, Kirkestræde 1, Nykøbing Sjælland.

Fru Thora Larsen, Svanegården, Nykøbing Sjælland.


Forsiden på Holbæk Amts venstreblad 15. marts 1972.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 15. og 16. marts 1972.--SOC 20. aug 2013, 13:06 (CEST)