Peter Encke
Peter Encke, keramiker, Havnen, Nykøbing Sjælland.
Han er født 1946.
Han åbnede 1. januar 1975 et keramisk værksted i den gamle skotøjsfabrik på Nykøbing havn, der iøvrigt i tidernes morgen har været skibsproviantering.
Der har ikke været noget i bygningen i mange år, og den var også temmelig faldefærdig, men nu har Peter Encke sat den i stand.
20. januar 1975 blev de nye brændeovne startet for første gang, og siden har de arbejdet under højtryk med lervarer.
Der arbejdes med 2-300 forskellige emner, som sælges - ikke som stel - men ihvertfald som sæt, og de fordeles over hele landet.
Han har i nogle år sammen med en kompagnon haft en lignende virksomhed i København, og har her beskæftiget op til 10 ansatte, men her i Nykøbing Sjælland mener han 7 er nok.
Med fra København kom pottemagerne Anita Mikkelsen og Lars Bindsbøll, og der er kommet Søren Klinge, Käthe Andersen og Claus Oppermann til.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 18. februar 1975.--SOC 23. mar 2013, 16:35 (CET)