Knud Bech
Knud Bech, hotelejer, Rotofte, Klint, Højby sogn, Odsherred.
Han er født 14. november 1915 i Hasle på Bornholm.
Han lærte som slagter hos sin far.
Derefter gik han ind i kokkefaget, og fik sin uddannelse på Dams Hotel i Rønne.
Derefter tog han ud at sejle som kok, og i nogle år var han restauratør og hovmester i rederiet J. Lauritzen, og sejlede mest på den sydlige halvkugle.
Forinden var han blevet gift med bopæl i Rønne, og senere på Frederiksberg.
Under besættelsen drev han sin fars slagterforretning i Hasle.
Efter krigen tog han atter ud at sejle, og bortset fra en afbrydelse på 3 år i 1950-erne, hvor han drev restauration og vognmandsforretning på Amager, fortsatte han med at tage ud og sejle indtil 1964.
Derefter havde han et par vaskerier og en charcuteriforretning i København.
1967 købte Knud Bech Klintekroen i Klint.
Senere købte han også Rotofte i Klint, hvor han flyttede ind efter at have overdraget kroen til sønnen Flemming Bech i 1971.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 11. november 1975.--SOC 7. jul 2013, 23:52 (CEST)