Havnegade 1
Det var her Acciseboden lå indtil 1901, og vist nok ubeboet fra 1882 da skatteinddrivelsen ophørte på denne måde.
1901 blev grunden solgt ved en auktion af generaldirektoratet for skattevæsenet ved toldforvalter Agerskov til skræddermester Knut Svensson.
Det er formentlig Knut Svensson der har opført den nuværende bygning, hvor han selv havde værksted og butik i højre side af stueetagen til sin død 1948.
Den blev da overtaget af bogholder Axel Rasmussen på skifteattest for 28.000,00 kr.
Axel Rasmussen solgte den et halvt år efter den 16. april 1949 til dagbladet Socialdemokraten, der stod som ejer til A/S Den Socialdemokratiske presse i Danmark blev ejer 1961. Købesummen var da ansat til 54.000,00 kr.
I 23 år havde den socialdemokratiske presse gennem navneskifter til Sjællands Posten og Aktuelt lokalredaktion her i den ene halvdel.
Imens havde bl.a. landsretssagfører Filip Jørgensen lejet den anden halvdel i sine første år i byen.
1967 fik DASF, som er Dansk Arbejdsmands Forbund kontor her.
1972 i maj købte Arbejdernes Andelsbyggefond af 1941, bag hvilke stod otte fagorganisationer, ejendommen af Aktuelt for 130.000,00 kr.
Ejendommen fik navnet "Organisationernes Hus", og foruden SiD havde flere andre fagforeninger kontortid her på skiftende dage, og man påtænkte i 1979 at inddrage beboelseslejligheden på 1. salen til kontorer.
1979 boede ejendommens vicevært på anden sal, og AOF drev dublikeringsvirksomhed i kælderen.
På billedet øverst til højre kan man se, at der i døren længere tilbage står en mand i hvidt tøj - en Barber eller frisør, og der er da også en frisørsalon her i 2012.
Bemærkninger:
Havnegade 1a 2012 er her herre- og damefrisøren "Klippegalleriet".
På et tidspunkt har der i 1c, som ovenfor nævnt, været en hjulmager omkring 1910.
Havnegade 1c 2012 er her Ørskov Begravelsesforretning.
Lokalarkivet 2012. - Holbæk Amts Venstreblad 23. juni 1979.--SOC 25. jun 2012, 15:09 (CEST)