Døde i Grevinge sogn
Døde i Grevinge sogn i Odsherred.
Historiefortælleren Lars Andersen i 1918:
I en gård i Prejlerup, hvor jeg tjente, brugte vi nytårsaften at forvare ilden på gruen. Anden tid blev den ellers holdt i bilæggerovnen.
Hvis der om morgenen efter viste sig en hånd nedtrykt i asken, så betød det lig i huset inden året var omme.
+
Når der var nogen, som lå og ikke kunne dø, så tog de dyner og hovedpuder fra dem, og lagde andre dyner i stedet, for at træffe en, der ikke var hønsefjer i.
Der mentes, at man ikke kunne dø på disse fjer.
+
Stormede det i de første dage efter en af de gamle var død, så sagdes der: "Nu river han (eller hun) rigtignok vejret ad sig".
ved begravelser kunne de sige: "Det varer ikke ret længe inden nogen bliver begravet igen, for klokkerne lyder så "ligurne".
Kilde: Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1938.--SOC 9. apr 2013, 16:29 (CEST)
