Troldebakken og Troldestien i Vig sogn

Fra odswiki
Version fra 11. apr 2013, 13:14 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Troldebakken og Troldestien i Vig sogn i Odsherred. I Hønsinge på matr. nr. 15 har der, tæt ved landevejen, været to høje, men toppene af dem blev i 1800-tall...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Troldebakken og Troldestien i Vig sogn i Odsherred.

I Hønsinge på matr. nr. 15 har der, tæt ved landevejen, været to høje, men toppene af dem blev i 1800-tallet afgravet og sløjfet, så der nu pløjes og harves over dem.

Den sydligste af dem kaldtes Troldebakken.

I min barndomstid har jeg hørt to, som var bekendt for pålidelige mænd, fortælle, at de begge en nat havde set den bakke stående på søjler, og der var oplyst under den.

Der fortælles også, at nogle unge mennesker, som løb på is her nord for gården, og da så de at der henne fra Troldebakken kom ryttere på hvide heste. De red tæt over isen forbi dem, og ned til Herregårdsbakken.

Og mærkeligt nok, fra den første tid jeg kan huske, var der en stæremose på vor mark, hvor hverken folk eller dyr havde færdsel, men alligevel blev der hver sommer en sti, som om der dagligt blev slæbt med et tungt træ gennem den høje stære.

Den kaldtes Troldestien.


Kilde: Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1918.