Algade 27

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Algade 27, matr. nr. 12a, Nykøbing Sjælland.

I BT 1781 er matr. nr. 12a og 13a i fælleseje under kirkeværge Simon Birch. Dette fælles ejerskab fortsætter frem til ca. 1815 under postmester og doktor Lind, kun afbrudt af en kort adskillelse i 1790erne.

Fra omkring 1815 adskilles de to matrikler, og efter doktor Lind fortsætter matr. nr, 12a som købmandsgård helt frem til 1982, hvor den indrettes til nuvætrende brug.

Ved en brand i 1805 nedbrændte side- og baghuse. Disse var i 1806 erstattet af et sidehus i vest på otte fag, og et baghus på 19 fag.
Algade 27.JPG

I 1908 blev det nuværende forhus og baghus opført, men først i 1982 bliver baghuset nedrevet. Desværre uden at blive erstattet af et andet baghus, hvorved det intime gårdmiljø blev ødelagt.

Grundmuret forhus i en etage med trempel over kælder, og med heltag hængt med vingetegl.

Indrettet med værtshus i nederste etage, og beboelse/kontor i tagetagen.

Langs vestskel en grundmuret sidelænge med lavt halvtag klædt med sorttjærede panneplader. Indrettet med lager og udstillingsrum.

Delvist bevaret brolægning i port og gård.

Forhusets gadeside står i blank mur, røde maskinsten over pudset, brunmalet sokkel, og mod tag afsluttet med en profileret gesims trukket i puds.

Gårdsiden står skuret, lysebrun malet over rødmalet pudset sokkel, og afsluttet mod tag med aftrappet gesims.
Restaurant & Café Nykøbing juli 2012. - Foto: Torben Larsen.


Originale murhuller mod gaden med kurvehanksbuede stik med prydskifte, og mod gården fladbuede stik.

I taget seks gode heltagskviste, zinkindklædte, og mod gaden en svungen front. Korspostvinduer i kviste, og mod gård. Mod gaden enkeltglasrammer i udstillingsvinduer. I tagfladerne ilagt ni mindre tagvinduer, og i rygningen to slanke skorstenspiber med sokkel.


Bemærkninger: Indtil 1982 var der i ejendommen indrettet købmandsgård.

1956 lå her købmand Th. Bruun.

Fra 1982 blev der åbnet en beværtning med navnet "Café Nykøbing".

April 1998 etablerede Dogan Yurdakul i ejendommen "Restaurant & Café Nykøbing".


Kildehenvisning: Forsøg på en bygningsregistrant for Nykøbing Sjælland af Jørgen Gantshorn sidst i 1980erne.--SOC 16. jul 2012, 01:25 (CEST)

Købmand Bruun. Forretning lå på Algade 27 i 1956