Forside

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Ugens Artikel:Jenny Kammersgård

Jenny Kammersgaard på vej ud i vandet. Fotograf: Bach & Kirk, Vimmelskaftet
Jenny Kammersgård, 18-årig svømmepige, der svømmede fra GnibenSjællands Odde til Jylland.

Avisreferater fra rekordforsøget:

30. juni 1937: En 18-årig jysk pige, Jenny Kammersgaard, svømmede i går på 13½ time fra Samsø til Jylland. Det er den længste distance, der er svømmet i Norden, nemlig 35 kilometer. Turen gik fra den nordlige del af Samsø til Varna, lige syd for Århus.

7. juli 1937: Jenny Kammersgaard startede i nat på verdens længste svømning. I luftlinje er der 148 km fra startstedet Gniben, på Sjællands Odde, til Grenå, som er bestemmelsesstedet. Men hendes læge forbød hende at fuldføre svømningen, da hun var ganske nær ved målet. Det var strømmen der var skyld i, at forsøget ikke lykkedes for hende. Men fantastisk dygtig er denne Horsens-pige alligevel. Hun var 20 timer i vandet.

Jenny Kammersgaards mindesten.jpg
9. august 1937:

Jenny Kammersgaard nåede ved et nyt forsøg i går kl.23,10, efter 29½ times kamp, ind til kysten i Gjerrild Bugt ved Grenå, og havde dermed tilbagelagt 93 km. Det er den længste danske svømning, som endnu er udført. Strømmen var hård; ofte blev den jyske pige tvunget baglæns og langt ud af kurs. Da hun blev taget op efter endt svømning, var hun søvnig, men ellers frisk som en fisk, og hun lagde sig først til hvile efter at have nydt et stykke med røget ål og en appelsinvand.

Jenny Kammersgårds navn, og dato m.m. er hugget ind i en sten på det yderste sted på GnibenSjællands Odde hvorfra svømmeturen startede.

Få mere at vide om Jenny Kammersgård og Kattegatsvømningen, når vi d. 5. marts kl. 19 har foredrag om det på Odden Bibliotek. Forfatter og journalist Tommy Heisz vil underholde tirsdag med et medrivende foredrag om den utrolige bedrift.

Søg på Odsherred Wiki

Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu kommet over 3.500. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.

Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.

Odsherred Wiki fra A til Å

A B C D E F G H I JK L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Alle Artikler fra A til Å

Andre søgemåder i Odsherred Wiki

Søg på kategori / emne

Se de 10 mest læste artikler

Se seneste 10 artikler

Bliv Wiki-Skribent !

Idéen med en wikipedia, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.

Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.

Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk.

Wikipedia'en er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.