Kaptajn Robbert

Kaptajn Robbertsvej i Klint i Odsherred.

Når jeg har tegnet kort over Klint, har jeg ofte spurgt mig selv, om hvorfra og hvorfor dette navn findes her.

Et personnavn er jo ingen mærkværdighed, og da slet ikke efter at vi er kommet i "sommerhustiden", hvor man har ønsket at mindes en af de lokale, ved at give en vej hans/hendes navn~ men ovenstående navn må siges at adskille sig fra mængden. Der er jo både stilling og efternavn.

Spørgsmålet er nu, hvem var denne kaptejn, og hvorfor mindes man ham endnu i Klint?

Det viser sig så, at vi skal ca. 200 år tilbage i tiden for at finde ham. Han dukker op i den meget urolige periode af Danmarks historie, hvor blandt andre Nyrupbugten og Odden er meget omtalte, og hvor vi var i krig med England efter dette lands overfald på os.

Dette resulterede dels i, at vi fik nogle gevaldige nakkedrag, og dels i at vi måtte aflevere den samlede danske kirgsflåde, og de handelsskibe som englænderne kunne få tag i.

Dermed var vi blevet alvorligt stækkede, men på ingen måde frataget viljen eller modet til at fortsætte kampen.

Netop til dette formål udrustede man civile småskibe med det forhånden værende mandskab, og de våben man kunne få tag i. Mandskabet kendte risikoen ved at deltage i sådanne togter.

Disse "private" krigsskibe blev kaldet kapere, efter deres hensigt at kapre, opbringe fjendens forsyningsskibe, der under eskorte sejlede i de danske farvande.

Skibenes kaptejner havde hos de danske myndigheder erhvervet et kaperbrev, som på sin vis legaliserede deres farlige erhverv. For farligt var det.

Den almindelige krigsfange blev sendt i fængsel, men anderledes med tilfangetagne kapere, de blev af englænderne betragtet som gemene sørøvere, og for dem var der kun een straf: Døden.

De blev på den mest brutale måde henrettet. Kaperne vidste dette, og der er ikke noget at sige til, at de ikke lod sig tage levende.

Kaptajn Robbert!

En af disse kapere var kaptajn Robbert.

Vi træffer ham første gang som formand for et kaperselskib, som måske hans eget.

Denne Robbert har tilsyneladende været en mand med de helt specielle egenskaber, der krævedes til dette erhverv, og dette parret med et betydeligt held, gjorde at han fik en væsentlig bedre skæbne end hans medkapere, for langt de fleste af disse måtte foruden faren døje med sult og fattigdom.

Efter fredsslutningen købte kaptajn Robbert Hesselø, og han boede der i en årrække sammen med en karl og en dreng.

At det har været en barsk tilværelse ses af, at hans folk stak af fra øen i en jolle, men Robbert satte efter dem, og indhentede dem ud for Gilleleje, hvor han tog dem om bord, og sejlede dem til Helsingør, hvor han satte dem i land, tog jollen og sejlede hjem uden at gøre dem fortræd, noget helt usædvaneligt for tiden og for en mand med hans fortid.

Det var dog almindeligvis ikke denne vej Robbert sejlede, når han skulle til Sjællands kyst, for så var det almindeligvis Klint han sigtede efter, men hvorfor? Han var jo en habil sømand, der ikke var afhængig af at have landkending, så han kunne lige så nemt have sejlet til Nykøbing Sjælland, for vel ankommen til Klint, kørte en af bønderne ham til Nykøbing Sjælland, og på disse ture fortalte kaptejnen om sine oplevelser, og det har ikke været kedelig snak.

Gennem den mundtlige tradition ved vi i dag noget derom.

Tilbage står, at han må have haft en særlig grund til at besøge Klint, og så kan vi jo gætte.

Det var meget almindeligt, at når kaptajnen kom, havde han noget med af den store vildtrigdom på Hesselø.

Er det mon derfor man husker ham?

Kilde: Hvem der har skrevet artiklen er ikke oplyst, men den stod i Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2 – 1990.--SOC 20. jan 2013, 19:48 (CET)